der sker meget i støtteforeningen


Generalforsamling 2024

Indkaldelse til generalforsamling i Demensbyens Støtteforening
tirsdag d. 23. april 2024 kl. 19,30 – ca. 21
på Bryghuset, Bryggerlunden 2, Svendborg.

Se indkaldelse HER


Flot donation fra Frimurerlogen Latomia

Tirsdag den 25. april modtog Demensbyens Støtteforening en flot donation på kr. 30.000 fra Frimurerlogen.

På billedet overrækkes checken af Provinsialmester Thommy Pedersen (tv) og ordførende Mester Chano Clausen fra Latomia i Svendborg til formanden for Demensbyens Støtteforening, John Olsen (th)


Referat fra generalforsamling i Demensbyens Støtteforening 22. marts 2023

Referat kan ses på dette link - SE HER

 


Nyhedsbrev januar 2023

Kære medlemmer.
Godt nyt år. Håber alle er kommet godt igennem ”det gamle”.
Det gælder i hvert fald for Demensbyen. Der som sædvanlig sket en masse i løbet af året, for eksempel:
En udskiftning af campingvognen.
Generalforsamlingen 18. maj.
Fejringen af 5½-års fødselsdagen 22. maj.
Haveselskabets besøg i vores dejlige have – det fik vi et æbletræ for.
Små og store fester for beboere og pårørende i gård og have med is og pølser fra den fine pølsevogn.
Mange udenlandske besøg inde og ude.
Besøg af og møde med Alzheimerforeningens direktør – et meget givende møde.
Fortsat stor succes med de mange cykelture med beboerne ”ud til skov og strand”.
Juletræstænding og julemarked i november.
Hestestaldens snarlige indvielse – åbent hus på Skovvej d. 19. januar kl. 14-16.
Modtagelse af en mængde musikinstrumenter, som beboer- og pårørenderådet har skaffet midler til.
Håber vi ses til den kommende generalforsamling i marts måned – indkaldelse senere.
                                                                                                                                                                         10. januar 2023
Med venlig hilsen
John Olsen, formand

NB: Hvis I gerne vil betale det årlige medlemskontingent på 150 kr. inden
generalforsamlingen kan det gøres ved at: Indbetale beløbet på kr. 150,- (Firmaer kr. 500,-) på vores konto i Fynske Bank: Reg.nr. 0815 kontonr. 8159482082 eller man kan overføre beløbet på MobilePay 61702080.


Hestestalden bliver til fest- og aktivitetshus

Den A.P. Møllerske Støttefond donerer 2,5 mio. til fest- og aktivitetshus i Svendborg Kommune.

Se mere her


Svendborg Kommune vinder pris for demenshaven i Svendborg Demensby

Der var jubel fra delegationen fra Svendborg Kommune, der deltog i Demenstopmøde 2019 i Aarhus tirsdag den 22. oktober. Svendborg Kommune vandt prisen i kategorien for Demensvenligt bolig og byggeri for etablering af demenshaven i Svendborg Demensby.

Formand for Social og Sundhedsudvalget Hanne Klit og projektleder Annette Søby modtog prisen på vegne af Svendborg Kommune. Forebyggelseschef i PenSam Lise Kjoldkær overrakte prisen og sagde i sin begrundelse:

Svendborg Kommune får prisen for et enestående projekt. Havens arkitektur og design er udarbejdet af forskere og baseret på evidensgrundlag. Og haven er med til at understøtte det gode liv for borgere med demens.

Til Demenstopmødet blev der uddelt fem priser om demensvenlighed. Svendborg Kommune var nomineret i de tre første kategorier og vandt prisen for Demensvenligt bolig og byggeri

·  Demensvenligt lokalsamfund

·  Demensvenligt transport

·  Demensvenligt bolig og byggeri

·  Den bedste støtte til pårørende

·  Den bedste demensindsats/aktivitet
 

Formand for Social og Sundhedsudvalget Hanne Klit siger:

Vi kan godt være stolte af at være nomineret i tre ud af fem kategorier ved Demenstopmødet 2019 i Aarhus. Det er en flot anerkendelse af de tilbud, vi har til vores borgere med demens og samtidig en anerkendelse af vores dygtige, dedikerede medarbejdere og ledelse, som hele tiden arbejder på at udvikle Svendborg Kommunes demenstilbud.

At prisen for Demensvenlig bolig og byggeri gik til Svendborg Kommune for Demensbyens have kan vi takke Støtteforeningen og den A. P Møllerske Støttefond for. Støtteforeningen har gennem den A. P Møllerske Støttefond skaffet midler til en helt fantastisk have, som med sin indretning med bl.a. ishus, campingvogn, drivhus, hønsehus og kaniner understøtter det gode liv for borgere med demens.

Demenstopmødet er arrangeret af Demensalliancen, der er et samarbejde mellem Ældre Sagen, FOA, PenSam, Dansk Sygeplejeråd og Ergoterapeutforeningen om en fælles vision om et demensvenligt Danmark, hvor ingen er alene med demens.

På demenstopmødet fik deltagerne ny viden, inspiration og netværk i forhold til fortsat at fastholde og forstærke fokus på demens og sammen udpege nye veje mod et demensvenligt Danmark.


Den talende kop

Støtteforeningen har henvendt sig til ZiboCare, da vi har modtaget en del hendvendelser fra hele Danmark, fordi man har set artikler i Svendborg Demensby om en talende kop.

Det er ZiboCare som fremstiller ZiboCup, og Støtteforeningen har fået et pænt svar fra Salgs- og marketingschefen hos ZiboCare, hvor man er glad og stolt over at høre om den gode omtale "den talende kop" har fået hos Svendborg Demensby, ikke mindst fordi Svendborg Demensby er meget oppe i medierne, for det dygtige arbejde som foregår.

ZiboCare vil i første omgang donere et par kopper til Støtteforeningen, så man kan demonstrere hvordan de virker. Støtteforeningen opfordres til at søge om en større donation, da ZiboCare en gang om året giver en donation til en forening.

På dette link kan du læse mere om ZiboCup og dens fortræffeligheder. 

https://zibocare.dk/vare/zibocup-2/

 


EFTERLYSNING - BORTFØRSEL

Vi har desværre måtte konstatere at nogen har bortført den lille figur (i den blå cirkel) fra haven ved demensbyen.

Vi savner den. Så har du nogen idé om hvor den kan være bortført til, eller ser du den til salg på nettet, så giv venligst beskeden videre til en af os fra bestyrelsen.


Vårtur 2019 på cykel til Egeskov Slot 24. maj - klik på billederne

Da bunkeren blev genåbnet

Den 4. april blev betonpladerne ned til bunkeren fjernet. Som ventet var der ikke noget særligt i den: Nogle paller og en gammel tønde. En god gammel kuglebunker som nu er åbnet, og vi lader den stå åben i lille stykke tid, for at se om den kan bruges til noget - ellers lukker vi den igen.

Er der nogen ideer hører vi gerne om dem.

Skriv eller ring til Dan Jeppesen
Mail: gyldenbjerg27@gmail.com
Tlf. 4228 4229



Støtteforeningen med John Olsen og Dan Jeppesen i spidsen har modtaget flot pris

FONDEN FOR FYNSKE BANK PRISEN 2019

Tirsdag aften 26. marts 2019 vil ikke lige blive glemt lige med det samme for Dan Jeppesen og John Olsen. De fik nemlig overrakt prisen, med en check på 100.000 kroner og en flot statuette, af filialdirektør Kirsten Elkjær i FYNSKE BANK.

Overrækkelsen fandt sted i Svendborg Idrætscenter. Trods flere gode nomineringer var komitéen ikke i tvivl om at Støtteforeningen skulle have dette års pris

Prisen gives for den energi, kreativitet og engagement de frivillige i støtteforeningen lægger for dagen i Demensbyen.

- Det er et unikt projekt, ikke bare for Svendborg og hele landet, men også globalt, lyder det fra filialdirektør Kirsten Elkjær.

Ifølge banken har støtteforeningen været en uundværlig hjælp i både driften og udviklingen af Demensbyen.

- Det er ildsjæle og andre frivillige, som er årsagen til at det er kommet op at stå. Som dement og pårørende står man over for store udfordringer, men man kan mærke at der er en god stemning. Folk virker glade, siger Kirsten Elkjær efter hun besøgte Demensbyen i fredags.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Som medlem af Støtteforeningen og frivillig hjælper er du en stor del af successen, ikraft af det store arbejde der dagligt bliver lagt i Demensbyen. 

Som forening er det vigtigt at vi forbliver så mange som muligt, så vi til stadighed er synlige og har en vis vægt, når der skal søges fonde og virksomheder om midler, til forbedring af beboernes ophold i Demensbyen.

DERFOR bør vi alle gøre en indsats for at sprede det gode budskab, og få endnu flere til at melde sig ind i det gode selskab.

Årskontingent kan indbetales til vores konto i Fynske Bank
Reg.nr. 0815 kontonr. 8159482082

Kontingent
Privat kr. 150,-
Firma kr. 500,-


Generalforsamling 28. marts 2019 på Bryghuset

Operasanger Jesper Buhl deltog i Støtteforeningen Svendborg Demensby´s generalforsamling

Her fortalte Jesper om sine oplevelser i forbindelse med den demens der ramte hans kone. 

Det var en meget meget levende og rørende fortælling, hvor man fik en lille tåre i øjenkrogen undervejs.

 

 

Er du endnu ikke medlem af støtteforeningen?  Tryk her


Artikel i Fyens Amtsavis 31.2.18



BESØG FRA VELUXFONDEN

Direktør Frank Ulmer fra Veluxfonden besøgte Støtteforeningen og vi viste rundt i Demensbyen Bryghuset. Naturligvis havde de kunstværker som fonden havde støttet stor interesse, men også hvor fonden i fremtiden kunne forvente at ville kunne støtte blev drøftet. Det var en meget positiv samtale, hvoraf det klart fremigik, at der var flere områder, hvor støtteforeningen ville kunne komme i betragtning ved det fremtidige arbejde.

Billedet viser direktør Frank Ulmer foran 2 af de skulpturer som Veluxfonden har støttet.



Ministerbesøg i Demensbyen

Minister for offentlig inovation Sophie Løhde besøgte Bryghuset, og spurgte interesseret ind til Støtteforeningen, vore opgaver og resultater. Fra Støtteforeningen var der 4 tilstede for at besvare ministerens mange spørgsmål, Særlig bevågenhed havde naturligvis den store donation fra Den A.P.Møllerske Støttefond, men også kunstneren Birthe Einers projekt med Kunstværket " HUSKER DU " blev ivrigt debatteret, et kunstværk der tager form i løbet af vinteren, så det kan være klart når varmen kommer igen. foto: peterbaastrup.com


  4 millioner fra Den A.P. Møllerske Støttefond.

Alle vi der på den ene eller anden måde er tilknyttet Svendborg Demensby Bryghuset, er lykkelige for denne overvældende donation, der gør det muligt for os, at etablere et haveanlæg, som retter sig mod Bryghusets beboere, pårørende, medarbejdere ja til alle med interesse for netop Svendborg Demensby.

Støtteforeningen har engageret den kendte arkitekt Michael Finke og hans stab af dygtige medarbejdere, til at arbejde med de visioner og tanker, som der kom frem ved den store forberedelse, hvor over 100 medarbejdere, beboere, pårørende og ikke mindst aktive fra Støtteforeningen, gennemgik og bearbejdede mere end 700 forslag til, hvordan haven skulle udformes.

Projektet er nu igang og om ca. 1 år kan vi så se det nuværende område omdannet til en have/park tilpasset formålet.

Vi glæder os til de kommende måneder, hvor planerne skal udarbejdes, i samarbejde med Svendborg Kommune, og naturligvis medarbejdere fra såvel Bryghuset, som naturligvis fra Den A.P.Møllerske Støttefond.


Vejviserkunst

Så kom de 11 kunstværker som de 4 sydfynske kunstnere Lars Lauge , Kim >Hermannsen, Sanni Schmidt og Line Carlsen har lavet . Støtteforeningen takker Veluxfonden for donationen.

Billedet herunder er Line Carlsen bidrag, et par der danser og en der venter, figurerne står udenfor på teaterpladsen, så de skulle gerne inspirerer til lidt motion til musikken.


Svendborg herrekor for fuld musik.

Emne: arrangementer i Demensbyen
 

To dejlige arrangementer for beboere, deres familie / venner, støtteforeningens medlemmer, de frivillige i Demensbyen og personale - er det foreløbig blevet til.

 

Den 31. Januer havde vi besøg af "Havfruerne", et dejligt stort kvindekor, som synger sange fra den maritime verden. De kom over 30 sangere og 4 musikere og gav så meget energi og glæde til os, men gode gamle sange, vi kunne synge med på. Vi var omkring 100 deltagere og der var stillet op til koncert, med en mellemliggende pause. Koret var glade for det store fremmøde, vi havde en rigtig god sang aften - og deres dirigent tog det i stiv arm, for hun havde gibs om den ene underarm! Sejt!

 

Iaften den 28. Februar kom Svendborg Herrekor og spillede og sang for os. Med deres bløde stemmer og charmerende fremtoning, skabte de en begagelig og opløftende stemning - og der var en  del aktivitet på Dansegulvet, også for nogle brugere af kørestol. En rigtig skøn aften med super dygtige musikere og sangere.

 

Og...

 

Vi har et nyt arrangement torsdag den 30. Marts, hvor vi får besøg af Kaj Nielsen.

Kaj´s kone Ulla fik Alzheimers Demens i 2008, og hun bor nu på plejehjem. Da både Kaj og hans kone tidligere har været ivrige vandrere, har han besluttet at vandre fra Padborg til Roskilde, hvor han bor. Han skriver selv i sit oplæg:

 

"DEMENS-vandring"

"Det er en gammel drøm at gå med rygsæk og telt ad Gendarmstien og Fjernvandrevej 6.

Visse steder vil ruten afvige, da der kan være for meget asfalt.

Turen foregår i et roligt tempo med pauser og kultur undervejs.

Af hensyn til andre aftaler og pasning af min have er turen delt op i 2 afsnit.

Samtidig vil jeg skabe opmærksomhed omkring Demens.

Min kone har været ramt af Alzheimers siden 2008.

Hvis der er nogen som vil slå følge med mig er de velkomne.

Men i så fald vil jeg bede om donation til Alzheimerforeningens arbejde for de unge pårørende".

 

Kaj vil bla komme ind på det, at være en forholdsvis ung pårørende. Han har selv en datter på 30 år, som er meget berør af sin mors sygdom.

Så hvis du vil høre et engageret menneskes erfaringer med Demenssygdom i familien, de overvejelser og erfaringer der gøres undervejs i sygdommens forløb og måske også nogle gode historier om mennesker Kaj har mødt på sin vandretur, så kom og lyt og spørg!

For støtteforeningens medlemmer tilmelding på:

tlf 27 61 00 44 eller mail: silja.kyndbo@gmail.com

 


havfruerne med skønne sømandssange


Havfruer i stedet for kællinger

Kære Medlemmer,

 

Kællingekoret var nødt til at melde fra den 31.01.2017 pga sygdom,  men vi er så heldige at "Havfruerne" har sagt ja til at komme og synge for og med os!

Havfruerne er et damekor, hvor hovedvægten af repertoiret er lagt på sømandssange.  

Vi får besøg af 30 sangere og tre musikere, og de gør det uden betaling! 

Det er da en dejlig gave til Demensbyens beboere, deres familier, de frivillige og støtteforeningens medlemmer!

Koret synger ca. en halv time, hvorefter vi drikker kaffe mv. - og dereftersynger de for os igen!

Arrangementet er vores første fælles arrangement, og måske har du / I  ønsker til kommende arrangementer? 

Tøv ikke med at kontakte bestyrelsen hvis du / I går med en god ide.

 

vh Silja Kyndbo 


Køreklar Rickshawcykel

Fra SEAF fonden modtog Støtteforeningen penge til indkøb af en rickshawcykel, I dag kom så leverancen fra Fri Bikes i Tved, og blev omgående taget i brug. Else og Ulla blev de første passagerer med Lillibeth som chauffør. Vi håber at cyklen bliver et hit, som vil kunne bringe Bryghusets beboere på mange gode ture rundt i byen. Vi tror så meget på det, at vi er gået i gang med at finde sponsorer til endnu en cykel.


Kunst med et formål

Kunst med et formål

Vejviserkunst støttet med 75.000 af Velux Fonden

 

I Svendborg Demensby Bryghuset er der et specielt behov for skiltning, især da mange af beboerne vil kunne have svært ved at forstå traditionel skiltning. I stedet for almindelig skiltning/pictogrammer, har Støtteforeningen søgt Velux Fonden om midler til at bruge kunst som skiltning.

 Dette gøres for at bryghusets beboere nemmere vil kunne orientere sig og finde de steder de søger, men også for at personale og frivillige vil kunne benytte denne form for skiltning til en form for indlæring. Det er ganske enkelt nemmere at huske et symbol som et kunstværk frem for en almindelig tekst, når de kognitive evner er ved at forlade en.

Vi forestiller os at de enkelte vejvisere kan være en skulptur, et maleri eller noget helt andet, dog skal det ikke være abstrakt men figurativt, så det nemt kan forstås. Der skal bruge en vejviser til Genbrugsbutikken, motionsrummet, restauranten, herreværelset, bibliotek og musikværelse, Velværerum, Kiosk, Hobbyrum, ,køkken. Støtteforeningen søger derfor kunstnere, der har ideer til og som kan fremstille disse vejvisere. Vi håber naturligvis at der kommer spændende forslag til de enkelte opgaver, og vi ønsker og håber, at så mange kunstnere som muligt bliver repræsenteret. Naturligvis skal vi også se på priserne, men med støtten fra Velux Fonden, er vi i stand til at betale en fair pris. Har du ideen og kan du lave kunstværket, kan du sende din ide til Støtteforeningen. Det kan ske ved at fremsende en mail med din ide til Dan@jeppesens.net  sammen med et par billeder af, hvad du ellers har lavet. Vi forbeholder os ret til at præsentere dit oplæg for Støtteforeningens medlemmer.

De af Støtteforeningens medlemmer, der har givet os deres e.mail adresse, vil derfor blive informeret om de indkomne forslag, som de vil være velkomne til at kommentere på. Den endelige udvælgelse vil blive foretaget af støtteforeningens kunstudvalg i samarbejde med medarbejdere i selve Demensbyen.

Forslag skal være Støtteforeningen i hænde senest 31.1.2017 Værkerne forventes leveret i løbet af foråret 2017.


Spændende arrangement


Dagens donation fra SEAF

Ved en festlig foranstaltning i dag på SEAF, blev der gavmildt delt penge ud. Støtteforeningen for demensbyen var en af de heldige modtagere af penge, vi modtog kr. 50.000,- 

Pengene skal bruges til indkøb af cykler, vort største ønske er at finde en såkaldt rickshaw cykel, der kan transportere en kørestol med en person i. Så de frivillige i demensbyen, kan tilbyde kørestolsbrugere en cykeltur rundt i Svendborg, vi glæder os til den dag det lykkedes.



Besøg fra Limfjordsøen, Mors.

Den gamle Redaktør var på Mors den 2. november 2016 bl.a. med sit demensforedrag.
64 modne, lyttende og spørgelystne mennesker var mødt frem.
Dagen sluttede med, at han lovede at arrangere en studietur til Svendborg.
Man ville meget gerne opleve Danmarks første Demensby.
Programmet blev lagt: Demensby -  Hotel Svendborg - Seniorværkstederne og evaluering af dagen over et glas vin i Kirkeby.
Medlemmer fra Ældre Sagen og Ældrerådet samt fire frivillige i alt 17 personer ankom kl. 10 her den 20. januar til Demensbyen.
De blev budt velkommen af Demensbyens leder Annette Søby. Efter den meget lange køretur blev der budt på kaffe og gode ostemadder. - Det blev nyt.
Og så fik de en grundig orientering om hele opbygningen og idéen bag Demensbyen af Annette Søby. Også formanden for støtteforeningen, John Olsen havde ordet. Han fortalte, hvad støtteforeningens opgaver er. Og han lagde ikke skjul på, at de sagtens kunne blive medlemmer, selvom de boede helt oppe på Mors.
Og så var vi rundt inde som ude. Det var tydeligt at se på gæsterne, at de var imponeret. Det hørtes også på spørgelysten.
Dernæst en dejlig frokost på Hotel Svendborg og desuden en orientering om, hvordan hotellet et blevet et demensvenligt hotel.
Inspirerende var det at gå rundt i Seniorværkstederne, at se aktiviteterne og af Rasmus Vej få en grundig orientering om hele dette omsiggribende projekt. - Imponerende.
Inden de 17 vente hjem, evaluerede vi dagen over et glas vil hos Den gamle Redaktør på Gemalvænget 4 i Kirkeby. Han havde fået sidepladser til dem alle i den lille lejlighed.
I marts måned kommer der et nyt hold på besøg, denne gang fra Brønderslev, også et sted, hvor han også har holdt foredrag. Programmer bliver det samme.